Røntgen- og ultralydsundersøgelser i centrum med kort ventetid

19 January 2021 Tina Høy

editorial

Har I brug for røntgen- og ultralydsundersøgelser, hvor I hurtigt kan komme til uden alt for meget ventetid? Og må røntgenklinikken gerne ligge i centrum af København? 

Så er røntgenklinikken Nørrevold en oplagt mulighed. Den moderne speciallægepraksis har eksisteret siden 1950’erne i “Bikubens Hus”, Nørregade 40, 1165 København K. Den er meget nem at komme til, da den ligger lige ved Nørreport st.

Røntgenklinikken Nørrevold udfører alle almindelige røntgen- og ultralydsundersøgelser, inkl. mammografi med digitalt røntgen- og ultralydsapparatur. De tre overlæger Jan Christensen, Niels Kolthoff og Ilia Haupter driver klinikken, og på hjemmesiden noerrevold.dk kan du læse mere om deres baggrund. 

Du kommer hurtigt til

Når du skal have foretaget et røntgenbillede, har du ofte stor interesse i, at det kan ske så hurtigt som muligt. En enkeltstående røntgenundersøgelse på klinikken vil ofte kunne udføres samme dag. Der er en ventetid på få dage og op til tre uger for de fleste større undersøgelser, afhængigt af hvilken undersøgelse det drejer sig om. På klinisk mammografi er ventetiden 2-4 uger. 

Hvordan får du svar?

Du kan ofte få svar hos den læge, der henviser dig, dagen efter undersøgelsen. Hvis undersøgelsen skal udføres akut, skal lægen aftale det pr. telefon. 

Klinikken gemmer alle røntgenoptagelser i mindst fem år, hvis der skulle være brug for at sammenligne senere. 

Der er overenskomst med den offentlige sygesikring. Derfor er det gratis for sygesikringsgruppe 1-patienter fra Region Hovedstaden at blive undersøgt efter henvisning fra din læge eller speciallæge. 

Mod selvbetaling kan privatpatienter fra hele landet også blive undersøgt. Ved røntgenundersøgelser kræves dog altid lægehenvisning. 

Den henvisende læge skal have indhentet informeret samtykke fra patienten, når der fremsendes henvisning til billeddiagnostisk undersøgelse. Tidsbestilling og fremmøde til en ambulant undersøgelse opfatter klinikken som samtykke til undersøgelsen. 

Sundhedsstyrelsen har naturligvis tilsyn med speicallægeklinikken. Klinikkens tilsynsrapport er helt uden bemærkninger. 

På hjemmesiden noerrevold.dk finder du mere information om undersøgelser, priser, udstyr, tidsbestilling osv. 

More articles