Driftigt og kvalitetsbevidst boligselskab i Nørresundby

04 October 2022 Anna Marie Aggerholm

editorial

Selvom det blev grundlagt i midten af 50’erne, er Nørresundby Boligselskab fulgt med tiden.

De fleste boligselskaber startede i sin tid med at bygge og administrere lejeboliger inde i byerne. Siden er beliggenhederne udvidet til også at omfatte boliger uden for byen. Det gælder i hvert fald for Nørresundby Boligselskab.

Alle selskabets boliger ligger attraktivt og i dejlige omgivelser, sågar ved fjord og skov. Ikke blot i Nørresundby, men de tilbyder boliger også i eksempelvis Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner. Naturligvis er der også et stort udbud, hvis man søger lejebolig i Aalborg.

Der er stor fokus på at opføre almene boliger, der altid opfylder lejernes behov og ønsker. Hvis de rigtige rammer er til stede, er beboerne glade og tilfredse, og de trives derved bedre.

Tryghed opnås også ved, at der altid er god kommunikation og kontakt til boligselskabet. Alle medarbejdere er engageret i deres arbejde og sætter god service højt på dagsordenen.

Boligselskabet Nørresundbys udbud af boliger afspejler udviklingen i samfundets familjekonstellationer. Her er boliger til familier, til ældre og til de unge. Familieboligerne kan være både etageboliger og rækkehuse.

 

bolig

Løbende moderniseret

Eftersom de første boliger blev bygget tilbage i 50’erne, er der behov for løbende moderniseringer. Køkkener og badeværelser bliver udskiftet i overensstemmelse med beboernes ønsker og beslutninger, således at alle boliger til enhver tid fremstår i god og vedligeholdt stand.

Der er fastlagt helt klare regler for betingelser ved ind- og fraflytning. Disse er nedfældet i et Vedligeholdelsesreglement, så der aldrig er noget at være i tvivl om for beboerne.

Et medlemskab af Nørresundby Boligselskab koster 250 kr. i oprettelse, og årlig fornyelse koster 125 kr. Jo før, man bliver medlem, jo før kan man starte sin boligsøgning.

I hver boligafdeling er der valgt en afdelingsbestyrelse. Boligselskabet vægter højt, at beboerne gør brug af deres medindflydelse via beboerdemokratiet. Medlemmerne i afdelingsbestyrelserne deltager i møder om forbedringer og renoveringer, planlægger fællesarrangementer, og de er bindeled mellem afdelingerne og administrationen.

Det er vigtigt at bemærke, at boligselskabets øverste ledelse, repræsentantskabet, er valgt af beboerne, så der er sikret en høj grad af demokrati i hele selskabet.

More articles