Find det billigste tilbud på gulvafslibning online

31 May 2021 Astrid Pedersen

editorial

Skal dit trætte og triste trægulv stråle på ny? Så bør du overveje en professionel gulvafslibning.

Hvad sker der ved en gulvafslibning?

Ved en gulvafslibning sker der først og fremmest det at din gulvmand vil tage bestik af dit trægulv. En dygtig og erfaren gulvsliber vil hurtigt kunne vurdere trægulvets tilstand og beskaffenhed, og på baggrund af denne vurdering kunne bedømme den præcise mængde af trægulvets overflade som skal fjernes førend gulvet atter bliver pænt og skinnende.

Det er en stor fordel at have en rutineret og kompetent gulvmand på opgaven. På den måde sikrer du nemlig at der ikke slibes alt for meget af. Så kan dit gulv tåle flere gulvafslibninger i fremtiden.

Samtidig kan du være sikker på at din gulvafslibning får så pænt og ensartet et resultat som muligt. En faglært gulvsliber har nemlig det rette professionelle håndelag der skal til for at kunne manøvrere den tunge maskine helt ud i krogene, ind langs panelerne, og rundt om skarpe hjørner.

Slibning af gulvet med sandpapir

En maskine til gulvafslibning er udstyret med en sliberondel som roterer i det vandrette plan. På denne monteres først groft, dernæst fint, sandpapir.

Ved den indledende gulvafslibning fjernes på effektiv vis de øverste 1 – 2 millimeter af træværkets overflade. Dette er fuldt tilstrækkeligt når det handler om at eliminere diverse skæmmende skjolder, pletter og misfarvede plamager samt slidspor fra nedtrådt skidt. Disse er nemlig som regel blot overfladiske af karakter og forsvinder som dug for solen ved den indledende slibning.

Du vil blive overrasket over hvor stor en forskel afslibning af gulve kan gøre. Dit gulv vil fremstå flere toner lysere, og langt mere ensartet end før. Og efter den anden slibning med fint sandpapir som polerer overfladen vil gulvet være klar til en opfølgende efterbehandling.

Læs mere om afslibning af gulve på hjemmesiden have-hus.dk.

More articles