Frisk gulvet op med en grundig og professionel gulvslibning

19 December 2018 Astrid Pedersen
Frisk gulvet op med en grundig og professionel gulvslibning

Et lækkert trægulv er, med al sin personlighed, charme og naturlige skønhed, et ubetinget aktiv for din bolig – såfremt det er nogenlunde intakt, og ikke har de store skader eller er angrebet af råd eller skadedyr.

Et sundt trægulv kan dog sagtens fremstå slidt og træt i overfladen, og dermed så langt fra være en pryd for en stue. Dette betyder ikke nødvendigvis, at gulvet er slidt til en grænse, hvor det ikke kan fikses op. Det betyder blot, at det trænger til en professionel behandling i form af en grundig gulvslibning med efterfølgende behandling.

Hvorfor skal jeg give mit gulv en gulvafslibning?

Uanset om du lige er flyttet ind i din nye bolig, og ønsker at give den en grundig opfriskning, eller om du har iagttaget dit før så smukke trægulv blive mere og mere slidt med årene, kan det anbefales at kontakte en professionel gulvmand med henblik på en effektiv gulvslibning.

Ved en gulvslibning fjernes det øverste lag af træværkets overflade – cirka 1 – 2 millimeter. Dette er fuldt tilstrækkeligt til at få gulvet til at se pænt og ensartet ud igen. Det er nemlig i disse øverste millimeter, at de grimme slidspor fra det nedtrådte støv og skidt sidder aflejret.

Det samme gælder for de skæmmende skjolder fra spildt kaffe eller rødvin, samt de misfarvede og gulnede felter fra solfalming. Og samtidig vil en grundig gulvslibning kunne fjerne ridser og småskrammer fra sko, legetøj, møbler og kæledyrenes kløer.

En anden bonus ved en gulvslibning er, at gulvet bliver ganske jævnt i overfladen, og dermed helt modtageligt over for en ny efterbehandling. Her kan du for eksempel vælge sæbe, lud eller olie, hvis du ønsker et gulv, hvor træværket skinner igennem – eller du kan vælge lak eller maling, hvis du ikke føler, at du har tid eller temperament til at vaske dine gulve grundigt med hvidpigmenteret sæbe mindst én gang om ugen.

Book en professionel gulvslibning på https://gkservice.dk/ 

More articles